fbpx
Om mig 2019-06-25T07:24:25+00:00

Jeg hedder Sanne Fehmerling Kristiansen, jeg er hustru til Christian og mor til 3 dejlige unger. Derudover står jeg bag Passiv Indkomst .NU
Efter at have drevet egen virksomhed i mange år og aldrig rigtigt følt, at jeg havde tid nok til at se familien så meget, som jeg gerne ville, eller penge nok til at kunne rejse så meget, som jeg gerne ville, bestemte jeg mig for, at finde ud af hvorfor nogle mennesker har et overskud af tid, energi og penge og andre ikke har det.

Den største motivationsfaktor for mig, til at skabe passiv indkomst i vores liv, er frihed. Frihed til at gøre hvad jeg vil, når jeg vil, med hvem jeg vil. Trygheden i at vide, at jeg ikke skal være urolig for, om vi kan betale regninger næste måned. At jeg kan fortsætte et liv på mine vilkår, også som pensionist. At vide, at også mine børns økonomiske fremtid er tryg.

Jeg startede min rejse i 2013, hvor jeg bestemte mig for, at når jeg bliver 45 år (i 2022), vil jeg kunne gå på pension med højere indkomst end jeg nogensinde har haft før. Altså, at jeg vil være økonomisk fri. I 2016, indså jeg at det er svært at beregne økonomisk frihed for én person i en familie med fælles økonomi, og vi bestemte os for at udvide målet til at familien skulle være økonomisk frie i 2022.

For at nå dertil, har jeg investeret i en lang række kurser og brugt utallige timer på at udvikle mig selv, mit tankesæt og min økonomi, for at være sikker på, at jeg
når det mål.
Her, på 5 år og med 4 år tilbage mod målet, er det en stor personlig glæde at se, at jeg er godt på vej. Trygheden i at vi får friheden er fantastisk. Men det allervigtigste resultat, jeg har fået af denne proces, er, at jeg er blevet en gladere og mere nærværende person, og har fået så mange nye udviklende relationer i mit liv.

Det er et privilegium, at arbejde med de bedste indenfor feltet og kunne være med til at hjælpe mange tusinder mennesker på deres vej mod økonomisk frihed.
Gennem foredrag, mentorskab og kurser i Sverige og Danmark, hjælper jeg folk med at skabe et liv på deres præmisser.

Jeg har i dag deltaget i passiv indkomst.Nu workshop om at stå af hamsterhjulet.
Sanne leverede en kompetent, struktureret og meget overskuelig formidling af emnet. Hendes mange års erfaring, viden og ikke mindst passion var en fornøjelse at opleve. Jeg er max inspireret og vil klart lære mere. Sanne får mine varmeste anbefalinger.

Jeanett

Om Passiv Indkomst .NU

På Passiv Indkomst .NU deler jeg vores rejse og forhåbentligt kan inspirere dig til at bygge dit liv ud fra dine drømme, med et overskud  af  tid energi og penge. Passiv Indkomst .NU handler ikke alene om penge, men om alt der bidrager til skabelsen af et rigere liv. På bloggen deler jeg ud af gode tips, viden og eksempler. Du vil ikke kunde finde tips som “Get rich quick”, det er ikke noget jeg tror på.

Jeg er ikke uddannet økonom og jeg tilbyder IKKE individuel økonomisk rådgivning. Men derimod kan du indgå i et af mine mentorforløb og få sparring, redskaber og input til dit eget liv med økonomisk frihed.

Jeg inviterer dig til at deltage med kommentarer til de forskellige poster i bloggen og i facebook gruppen.

Økonomisk frihed er muligt for de fleste i Danmark, og jeg håber på, at kunne være din partner på din egen vej mod dit rigere liv.

Tak fordi du læser med!

VIGTIGT OM ANSVAR: Indholdet af denne hjemmeside skal ikke betragtes som økonomisk rådgivning. Passiv Indkomst .NU påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, omkostninger eller andre konsekvenser, der måtte opstå gennem handlinger taget ud fra indholdet af webstedet. Investering i finansielle instrumenter indebærer altid en risiko. Instrumenterne kan stige såvel som falde i værdi, og det er ikke sikkert, at du vil få investerede kapital tilbage. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

VIGTIGT OM REKLAME: Som du sikkert forstår, bruger jeg meget tid og energi på denne blog eller i hvert fald på at arbejde med økonomier på mange måder, for at have noget at skrive om. Drivkraften er, at det giver mig energi og det er sjovt, men for at holde det bæredygtigt i forhold til min tid, skal jeg dække mine omkostninger. Det gør jeg bl.a. gennem reklameindtægter til mit firma, der driver bloggen, Fehmerling Gruppen AB. Jeg er dog meget forsigtig med hvad jeg anbefaler og annoncerer for. Kort sagt, jeg anbefaler kun det jeg selv gør, bruger eller har. Derudover er  jeg altid tydelig i alle artikler, der indeholder en eller anden form for reklame eller affiliate aftale. Passiv Indkomst .nu er aldrig en del af en transaktion mellem dig og tredje part.

Artikler, podcast, tv, bøger, jeg eller vi har deltaget i:

Surround yourself with people who dream bigger than you do